Rejse F - 2019/2020:

”Erzgebirge” i Sydsachsen og Karlsbad i Tjekkiet 

5 dages rejse med ”all-inklusive” program.

Grupperne bor på „Hotel am Fichtelberg“ i kurbyen Oberwiesenthal. Fra hotellet er der smuk udsigt til enten Tjekkiet, Oberwiesenthal eller til bjerget "Fichtelberg".

 

Dag 1:
Efter ankomsten og indkvarterung serveres velkomstdrink og aftensmad inkl. 1 stk. drikkevare fra Tysklands største buffet. Gæsterne har gratis adgang til svømmehallen samt kan deltage i hotellets arrangementer. Den dansktalende rejseleder tager imod gruppen ved ankomst til Hotel am Fichtelberg.

 

Dag 2:
I dag starter vi med at besøge et hestetrukket minetransportsystem - det eneste i Sachsen. Herefter kører vi nogle få km. til den tjekkiske grænse, hvor vi besøger et stort vietnamesisk marked, hvor der simpelthen kan købes alt. Gruppen fortsætter en halv times kørsel til Slottet Schlettau hvor gæsterne får serveret en slotsmenu i slotsrestauranten inkl. 1 stk. drikkevare. Efter maden er der rundvisning på slottet. I besøget indgår også et hjemstavnsmuseum og besøget slutter med smagsprøver på slottets forskellige kräuterlikører, som kan købes til favorable priser. Herefter serveres eftermiddagskaffe med kage på hotellet. Aftenbuffet med 1 stk. drikkevare fra kl. 18.(km. 88)   

 

Dag 3:
I dag går turen til kurbyen Karlsbad i Tjekkiet, hvor første besøg er på den verdensberømte glasfabrik Moser. Her ser gæsterne produktionshallen, hvor der arbejder ca. 50 personer med fremstillingen af de meget smukke glasproduktioner. Efterfølgende besøger deltagerne glasudstillingen. Fra Moser kører gruppen gennem den smukke by Karlsbad og med en omstigning i en transferbus kører deltagerne ind til centrum af byen, hvor gruppen fortsætter med kabeltogbane til Karlsbads udsigtspunkt. Her serveres frokosten med 1 stk. drikkevare. Efter frokosten kan udsigtstårnet besøges med elevator. Gruppen kører tilbage til centrum med kabeltogbanen og her besøges de varme kilder og kolonaderne. Inden eftermiddagskaffen med kage og 1 gl. Becherovka kan gæsterne vælge om de vil selv vil gå rundt og kigge på byen eller om de sammen med rejselederen vil gå den lidt stejle strækning op til den russiske kirke. Aftenbuffet inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18.(km. 76)

 

Dag 4:
Efter den overdådige morgenmadsbuffet kører gruppen med det gamle veterantog fra Oberwiesenthal til Cranzahl hvor bussen venter. Vi fortsætter til byen Annaberg-Buchholz hvor første besøg er i Sachsens største sengotiske kirke: Skt. Annen Kirche.  Herfra fortsættes til et gammelt hammerværksted i funktion og som drives ved hjælp af vandkraft. Samme sted får deltagerne en demonstration i Erzgebirges berømte træsnitarbejde som sammen med andre lokale varer kan købes på stedet. Frokosten med 1 stk. drikkevare serveres i den nærliggende meget hyggelig restaurant ”Frohnauer”. Turen fortsætter til gondolsvævebanen i Oberwiesenthal, hvor gæsterne besøger toppen af Fichtelberg, hvorfra der er en betagende udsigt. Eftermiddagskaffen serveres i restauranten på Fichtelberg. Gruppen tager svævebanen tilbage til bussen og på få min. er gæsterne tilbage på hotellet. Resten af eftermiddagen er til egen disposition f.eks. en svømmetur eller en spadserertur til centrum af Oberwiesenthal. Aftenbuffet inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18. (km. 62)

 

Dag 5:  
Efter den overdådige morgenmadsbuffet starter hjemturen mod Danmark.

Ydelser:

  • Kørsel i moderne turistbus
  • 4 x overnatning med halvpension
  • velkomstdrink
  • 3 x frokost
  • 1 x eftermiddagskaffe
  • 1 stk. valgfri drikkevare til aftensmad og til frokost
  • 3 x dagsudflugt inkl. billetter til minetransportsystem, rundvisning på slottet, smagsprøver på forskellige kräuterlikører, glasfabrikken, bjergbanen, russiske kirke, køretur med veterantog, „Skt. Annen Kirche“, gammelt hammerværksted, træsnitarbejde, gondolsvævebanen m.m.
  • 3 x dagsudflugt med dansktalende rejseleder


afstande fra
jyske grænsekm. 696
grænse Puttgardenkm. 695
grænse Rostockkm. 517
udflugtsdage km i altkm. 226