Rejse W - 2019/2020:

4-dages ”all-inklusive” rejse til kendte og ukendte seværdigheder i Mecklenburg-Vorpommern

inkl. en kulinarisk rundtur til områdets slotte, sejltur på Müritzer søerne samt flere overraskende oplevelser i henhold til nedenstående program.

Gruppen bor på det store velfungerende Resort Van der Valk i Linstow - kun 80 km. fra Rostock.  Gruppen kan vælge mellem overnatning i den 4-stjernede hotelafdeling eller at overnatte i de stråtækte "Landhuse" der ligger rundt om hovedbygningen. Hver landhus består af 3 dobbeltværelser der er udstyret som et normalt hotelværelse med bla. TV, bad, toilet m.m. Det ene værelse er indrettet som lejlighed. Der er særskilt nøgle til hvert værelse der også passer til hoveddøren. Resort Linstow tilbyder bl.a. bowling, vandland, butikker, bar, leje af cykler m.m. Alle grupper spiser morgen- og aftensmad (3-retters menu eller buffet inkl. 1 stk. drikkevare) med faste pladser i den smukke a´la carte restaurant.  Frokost eller middagsmad inkl. 1 stk. drikkevare serveres på de 2 dagsudflugter.

 

Dag 1:
Efter ankomst og indkvartering på Resort Van der Valk i Linstow serveres velkomstdrink. Efterfølgende serveres en 3-retters menu inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18 i a´la carte restauranten.

 

Dag 2:
Efter morgenmaden starter gruppen kl. 09.30 og første besøg er i den gamle munkestenkirke i Malchow. Fra kirken fortsættes et kort stykke til udflugtsskibet i Malchow der kl. 11. sejler deltagerne på en smuk sejltur på Müritz-søerne der i Tyskland kaldes ”Müritzer Seenplatte”. Under sejlturen serveres middagsmad med 1 stk. drikkevare. Efter ankomst til byen Waren går deltagerne  et kort stykke til områdets største seværdighed: ”Natur-Oplevelses-Centrum-Müritz” som er et stort aktivt naturmuseum med Tysklands største ferkvandsakvarie, sjældne træer og fugle m.m. Inden gruppen forlader ”Müritzeum” serveres eftermiddagskaffe med kage. Der bliver også tid til lidt "Stadtbummel". Ca. kl. 17 er gruppen tilbage på hotellet. Aftensmad som 3-retters menu eller buffet inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18. (km. 147)

 

Dag 3:
Efter morgenmaden starter deltagerne kl. 09 og nu påbegyndes den kulinariske rundtur til de kendte slotte i området hvor første besøg er slottet ”Gut Gremmelin” hvor gæsterne får serveret 1 glas Sekt. Gruppen kører videre og gør et kort stop ved ”Schlosspark Remplin” hvor der serveres en "Mecklenburger snaps" . Turen fortsætter til det smukke slot ”Basedow” hvor der i restaurant og souvenir butikken ”Alter Schafstall” (den gamle fårestald) serveres kaffe. Herefter kører deltagerne videre forbi slottet ”Wasserburg Liepen” til slottet ”Ulrichshusen” hvor der serveres en menu bestående af vildtsvin inkl. vin.  Eftermiddagskaffen serveres i tidligere ministerpræsident Erich Honeckers "Jagdresidenz" som i dag er en eksklusiv restaurant direkte ved Drewitzer søen. Ca. kl.16 er gruppen tilbage på hotellet.  Resten af eftermiddagen er til egen disposition på Resort Van der Valk. Aftensmad som 3-retters menu eller buffet inkl. 1 stk. drikkevare fra kl. 18. (km. 132)

 

Dag 4:
Efter indtagelse af den store morgenmadsbuffet starter hjemturen til Danmark.

Ydelser:

  • Kørsel i moderne turistbus
  • 3 x overnatning med halvpension
  • velkomstdrink
  • 2 x frokost
  • 2 x eftermiddagskaffe
  • 1 stk. valgfri drikkevare til aftensmad og til frokost
  • 2 x dagsudflugt med besøg i munkesten kirke, Natur-oplevelses-centrum "Müritz“, Erich Honeckers jagtresidens, sejltur på Müritzsøerne, kulinarisk slotsrundtur m.m. i henhold til program..
  • 2 x dagsudflugt med dansktalende rejseleder

Van Der Valk Resort Linstow****


www.linstow.vandervalk.de

afstande fra
jyske grænsekm. 333
grænse Puttgardenkm. 265
grænse Rostockkm. 63
udflugtsdage km i altkm. 279